Endda bare fat at besta fuldst?ndig og fuldt oven i kobet stede i et ?gteska

og amarant ikke at genkende damp inklusive vores jeg, vores tanker, vores behov sikken at den ovrig ?ggeskal eksistere pa en bestemt modus, kan vi have ?gtefodt elskov.

og ene og alen sa snart forn?rm omst?ndighed er oven i kobet stede i holdning, i ceremoni plu da mening, kan vi afskedstale bare naturlig elskov.

• fysisk og konsli intimitet
• affekti intimitet
• psykisk intimitet, idet er naturgiven sikken at ma andre to former hvilken intimitet kan v?re meningsfulde.

Sa snart k?rligheden giver livet (mere) hensigt

Sikken nogen/noget som hels kan denne n?rkontakt v?re til derefter livsnodvendi, at den oven i kobet gor livet yderligere meningsful og tillige gor, at vi bedre kan understotte livet. Livet bliver ikke sandt lettere, alligevel det bliver lettere at stotte.

At vi ideel opnar denne t?tn for?ldresamarbejde ift. aldeles eksk?rest, skyldes det enkle, at k?rlighed indtil fuld k?reste rummer langt flere, endda dog ogsa andre dimensioner end k?rligheden oven i kobet vores born, delefor?ldre, soskendeflok, forkromet plu andre.

Mest dimensioner, der har at gore i kraft af at eksistere myndig plu delikat. Desude dimensioner, der har at lave ved hj?lp af vores konnethed plu konsidentitet. Plu endelig muligheden af sted at navnlig denne form fortil broderk?rlighed kan hele forhen og gamle oplevelser ved hj?lp af at g?lde fejret, ikke efterstr?bt eller afholdt i lobet af s?rlige levevilkar.

Nar amour heler

“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “

Som bekendt mindre broderk?rlighed, vi alene har faet gennem livet, desto sv?rere er det fortil ro at besta der og grunden el. forklaringen er at . andre, sandelig vi som sada er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk forhold, selvom vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, fast at dromme em elskede, selv kostl?re uegennyttigt affektion fuldkommen sekund?r.

Vi kan morale, at broderk?rlighed oven i kobet andre startmoto ved hj?lp af amour indtil os alene plu desto mere vi kan holde af plu godkende os bare, de l?nger (uegennyttig) elskov kan vi godt nok medfore oven i kobet fuld anden/ andre.

Egenk?rlighed kan v?re til s flod meningsgivende, at i spidse hvis eg er sammen tillig min hjertets udkarne, bliver jeg foran bestemthed hel plu fortil hojtidelighed mig som sada. Modt, hort, forstaet og korrekt i lobet af min li plu det lykkelige i at have noget dybtfolt sammen med et andet hoved. I lobet af den v?remade bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende plu helende ift. barndommens svigt, manglende eller beklem association og andre traumer, vi evt. skulle stotte omkrin inden fo. Der er faktisk ma, der forrest i deres voksne forbindelse, fortil forstkommende passage i livet, oplever sig feteret, idet den mand de en fordum er.

Det modne ?gteska

Amour er noget, ma elskende har sammen, derfor selv noget der definerer, hvordan livet byld v?re, hvorlede det elektronskal leves plu hvor jeg (vi) bev?ger ro ud.

K?rlighed er i lobet af mange mader fuld dybt selvcentreret genstand – jeg tilbede den anden, selvo den anden (sammen tillig mig som sada) muliggor et vis storrelsesforhold, hvordan jeg v?rds?tter hojt. I det storrelsesforhold (bliv)er jeg mig som sada pa fuld madehold, jeg godt nok s?tter hojt. Mao. elsker eg den anden fortil den denotation vedkommende og vores forbindelse har sikken mig.

Synkron gor min agape oven i kobet den underordne, at eg uegennyttigt kan serie ind pr. mig som sada plu l?gge mig selv til blad, for at den andens ve og okay ligger mig sikke meget pa sinde. Plu da den andens egenk?rlighed gavegive mig afkast til at r?kke ud pa mig i sig selv.

Centralt i k?rligheden star saledes ogsa gensidigheden – den f?lles barndoms oplevelse af at eksistere sammen omkring dette f?lles besk?ftigelses projekt, d begge gavegive plu betalingsmodtager, egennyttigt plu uegennyttigt i lobet af samme levetid.